Tak for en fantastisk Spejderdag!

Til Spejderdag den 10. maj 2026 holdt 135 spejdergrupper over hele landet åbent hus, hvor børnefamilier var inviteret til at prøve spejder af som fritidsaktivitet. Med over 3.000 deltagere var det en fantastisk dag med leg og sjov i naturen. Og vi gør det hele igen søndag den 2. maj 2027.

Til Spejderdag oplevede børnefamilierne:  
✔ Sjove spejderaktiviteter for hele familien 
✔ Gratis naturoplevelser i deres lokalområde 
✔ Garanti for grin, fællesskab og bålhygge 
✔ Mødet med nye venner i deres lokalsamfund

Spejderdagsgrupper 2026:

Spørgsmål og svar

Hvad er Spejderdag?

På Spejderdag holder lokale spejdergrupper over hele landet åbent hus. Her kan familier deltage i spejderaktiviteter og prøve spejder af som fritidsaktivitet.

De lokale spejdergrupper planlægger selv deres program, så det er forskelligt, hvad I kan opleve af aktiviteter på dagen.

Er det gratis?

Det er helt gratis at deltage i Spejderdag.

For at deltage i Spejderdag skal I tilmelde jer et lokalt spejderdagsarrangement i en spejdergruppe nær jer. I finder jeres lokale spejdergruppe på kortet herpå siden.

Hvad tid starter Spejderdag?

Du finder starttidspunktet for jeres lokale Spejderdag ved at finde en spejdergruppe nær dig på kortet herover. Når du klikker på gruppen, kan du til højre tilgå gruppens tilmeldingsside. Her finder du både start- og sluttidspunkt, samt programmet for dagen. I bunden kan du tilmelde dig og din familie til arrangementet.  

Spejderdag består af lokale åbent hus-arrangementer i spejdergrupper landet over. Der er derfor ikke et specifikt tidspunkt, hvor alle arrangementer starter og slutter.

Hvordan tilmelder jeg min familie?

1. Find din lokale spejdergruppe på kortet her på siden
2. Klik på website-siden ude til højre
3. Læs om det lokale Spejderdagsarrangement
4. Scroll ned i bunden og indtast oplysninger samt antal deltagende

Nu er dig og din familie tilmeldt jeres lokale spejdergruppes Spejderdag. Du vil modtage en e-mail med en bekræftelse på dine indsendte oplysninger samt praktiske oplysninger om arrangementet.

Hvor kan jeg komme til Spejderdag?

Du kan se en oversigt over alle spejdergrupper, der afholder Spejderdag den 10 maj på kortet herover.

Kan du ikke finde din lokale spejdergruppe? Det er ikke alle spejdergrupper i Danmark, der afholder Spejderdag. Hvis du ikke kan finde en gruppe i nærheden af dig, så tjek kortet over alle spejdergrupper i Danmark her.

Hvor er min lokale spejdergruppe?

Kan du ikke finde din lokale spejdergruppe? Det er ikke alle spejdergrupper i Danmark, der afholder Spejderdag. Hvis du ikke kan finde en gruppe i nærheden af dig, så tjek kortet over alle spejdergrupper i Danmark her.

Er jeg garanteret en plads til Spejder?

Spejderdag er en oplevelse, hvor dig og din familie kan afprøve de aktiviteter, man laver til spejder. I mange spejdergrupper er der plads til flere, og her vil dine børn nemt kunne starte til spejder efter Spejderdag.

Det er dog ikke garanteret, at der er plads til, at alle børn, der deltager i Spejderdag, kan starte til spejder med det samme. Tal med spejderlederne til jeres lokale Spejderdag om mulighederne, eller besøg kortet på spejder.dk for at finde en alternativ spejdergruppe i nærheden af jer.

Kan mine børn deltage uden en voksen?

Spejderdag er lavet til, at både voksne og børn deltager sammen i arrangementet. Det er både sjovt for forældre og børn at lege og være i naturen. Det anbefales derfor, at I deltager sammen for at dele oplevelsen af spejder.  

Det er dog op til de lokale spejdergrupper at bestemme, om børn kan deltage uden en voksen. Find jeres lokale spejdergruppe på kortet her på siden og kontakt dem for at få svar.