Outdoor #Bålmad #Trylledej #Saltdej #mad i naturen

Mad lavet i trylledej

Vidste du at man kan lave mad med trylledej? 

Share this: 
Spejdere laver mad over bål

Trylledej er ikke kun godt til at lave figurer af. Det er også supergodt til bålmad. Ved at pakke fødevarer ind i trylledej, beholder det saften og smagen. 

Bagte kartofler i trylledej 

Ingredienser: 
Kartofler til alle
2/3 mel (mængden er afhængig af hvor mange kartofler I skal bruge)
1/3 salt (mængden er afhængig af hvor mange kartofler I skal bruge)
Vand
Skål & ske 
Et godt glødebål

Sådan gør du:
Lav et godt glødebål, og lad det brænde ned til gløder. 
Bland 2/3 mel med 1/3 salt med vand, så det bliver til en stiv dej. 
Vask kartoflerne, og læg et 1 centimeter tykt lag af trylledej udenpå hver enkelt kartoffel. 
Læg kartoflerne på et tykt lag gløder, og dæk dem med gløder.
Kartoflerne skal bage cirka en time. 
 

Kød bagt i saltdej 

Opskriften er beregnet til et stykke kød på ca. 1 kg. Hvis du skal stege større eller mindre stykker kød, skal du ændre på dejmængden og stegetiden. 
Ingredienser: 
1 stykke kød ( f. eks. kalkunbryst, mørbrad, oksesteg) Du skal bruge ca. 200 g kød pr. person. 
500 g groft salt
1000 g mel
Lidt vand
wvt. krydderurter (f.eks. skovsyre, løgkarse eller gråbynke-blomster) 

Sådan gør du: 
Start med at tænde bålet. 
Bland salt, mel og vand og ælt det sammen til en fast dej.
Hvis du vil have kødet krydret, så skal du lægge krydderurterne uden om kødet.
Dejen pakkes om kødet i et 1-2 cm tykt lag.
Læg stegen ned i gløderne. Efter ca. 30 minutter skal du vende den. Dejen bliver helt brændt, men det gør ikke noget. Den skal ikke spises.
Efter 1 time tager du stegen ud af bålet. Du kan evt. stikke et stegetermometer i stegen for at se om den er færdig.
Bages i 1½ time. Tag dejen af stegen - så er den klar til at spise.

Check også...