How-to #Fjeldmad #Loganbrød #Overlevelse #Adventurespejd

Loganbrød - smagen af overlevelse

VIl du overleve det næste adventurespejdløb? Så kan Loganbrød være med til at bære dig frem til sejren. 

Share this: 
To spejdere spiser loganbrød

Loganbrød stammer fra Norge, hvor nogle norske bjergbestigere havde brug for noget energiholdigt mad, når de skulle bestige Mount Logan. 

Loganbrød er rigtig nice til fjeldturen eller adventurespejdløbet fordi:

• de er nemme at lave,
• de vejer ikke meget i forhold til deres energimængde,
• de har lang holdbarhed, faktisk har de mindst tre måneders holdbarhed.
• de smager faktisk rigtig godt, og det er jo nok det vigtigste. 

Sådan gør du: 
Af denne portion bliver der 10 styk i størrelsen 10x13 cm.

Bland alle tørre ingredienser i skål: 

500 g fuldkornshvedemel
300 g hvedemel
150 g sojamel
130 g kokosmel
250 g fuldkornsrugmel
100 g tørrede hakkede abrikoser
100 g nødder
100 g rosiner
2 tsk. salt

Smelt alle de våde ingredienser sammen i en skål: 

150 g margarine el. smør
100 g honning el. sirup
200 g druesukker el. brun farin
6 dl mælk

Nu skal det altsammen blandes sammen til en stor dej. 

Lad dejen stå op hvile i skålen i en halv time. 

Hæld nu dejen i en smurt bradepande i et to centimeter tykt lag. (Det kan være nemmere at få brødene helt gennembagt, hvis laget kun er én cm tykt). 

Så skal dejen skæres ud, så du får 10-12 rektangulære tern på hver ca. 10x13 cm.

Nu skal bradepanden sættes i en 180 graders varm ovn i 40 minutter. - Eller så længe som muligt uden at brødene bliver brændte. Man kan med fordel prikke i brødene, så der slipper så meget væde ud af dem som muligt. Og hvis man vil undgå for meget sort skorpe, så kan man lægge noget folie over brødets sidste 20-30 minutters bagning. 

Når brødene er færdige med at blive bagt, skal man lade dem stå på eftervarmen, indtil ovnen bliver kold. 

Når ovnen er kold, tages brødet ud af ovnen, og så skal det køle helt af inden det pakkes i poser, spises eller nedfryses. Du kan med fordel pakke brødet ned i dagsrationer og lægge dem i toppen af din rygsæk. 

 

Loganbrød kan varieres i det uendelige, mange putter også chokolade i. se forslag på versioner her

Poll

Skal du på et adventurespejdløb i år?

Check også...